L'EASY er rated 7,1 ud af 10 på Trustpilot baseret på 973 stemmer.

Debitor


Debitorafdelingen består af 3 afdelinger, Kredit og Debitorsystemer, Kontraktservice og Betalingsafdelingen. Kredit og Debitorsystemer har ansvaret for den individuelle kreditvurdering af kunderne, Kontraktservice for kontrakthåndtering og generel kundeservice, mens Betalingsafdelingen håndterer ydelsesopkrævninger og restancer. Kontraktservice og Betalingsafdelingen fungerer som call-centre, mens Kredit og Debitorsystemers vigtigste opgave er at sikre et konstant højt serviceniveau på kreditvurderingen med Salgsafdelingen som vigtigste interne samarbejdspartner.

Dette indebærer opgave vedrørende
  • Håndtering af kreditrisiko, -modeller og -processer i den danske forretning
  • Kreditvurdering af den enkelte kunde
  • Administration og håndtering af kundehenvendelser vedr. kontrakter
  • Behandling og udbetaling af kontantlån
  • Håndtering af betalingsopkrævninger og kunderestancer
  • Support af systemudvikling og dataanalyse
  • Driftscontrolling og analyse

Beskrivelse af en debitormedarbejder

Du kommer til at beskæftige dig med kreditbehandling af privatkunder, dokumenthåndtering, restanceopfølgning, understøtte samarbejdet med salgsafdelingen og distributionen og diverse projektorienterede opgaver. Din primære arbejdsopgave vil være kreditbehandling af vores privatkunder fra hovedkontoret, som er beliggende i centrum af Odense.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring med kreditbehandling af privatkunder og erfaring med alle facetter af god kundeservice og -rådgivning.

Som person er du:
  • Kvalitetsbevidst
  • Samarbejdsvillig
  • Åben og udadvendt
  • Initiativrig
  • Udstyret med et godt humør
  • Kan trives i en hektisk hverdag